Lighed og foundation

Pigen som taler, ser ret godt ud

(og er ca. 18 er mit bud). Hun siger højt i telefonen, at hun glæder sig til at mødes; men at hun ikke har noget make-up på. (Det kan jeg ikke se, men jeg er også af hankøn.)

Hun siger at veninden er mørk og køn, og beder hende tage en lysere foundation på. (Gid man kunne se veninden.)

Jeg kan ikke lade være at kigge på hende, mens hun taler i tlf på sædet overfor. Hun sidder og spejler sig i telefonen, og glatter sin ”manglende” foundation ud. Hun fisker et par øreringe op af sin Burbery taske, tager dem på, og ringer igen for at sikre sig, at venindense lysere foundation er fundet frem, og på vej i ansigtet.

Hun ser hverken bleg eller trist ud, hende overfor; men lyder til gengæld sådan, tænker jeg først. En ung, pæn pige, som beklager sig over venindens, måske, mørkere glød.

Pigen er bange for, at veninden hun ofte taler med, på denne halve time, ser mørkere og derved pænere ud end hende. Af uransagelige årsager, tænker jeg på at det da vidst ikke kan kaldes at have lige værdi, men for min telefonsnakkende med-passager opleves lighed, tydeligvis som samme lyse hudfarve.

Er lighed og ligeværd ikke, at vi netop accepterer at ens ven ser bedre ud end en selv, tænker jeg. At vi accepterer hinanden som vi er, selvom det er svært i et samfund hvor Burbery og foundation hitter?

Lighed handler ikke om at have lige meget foundation på. Lighed handler om at acceptere andre for deres valg. At give selv dem der ikke har råd til foundation plads på gå-gaden og i butikkerne, når der skal shoppes.

Så kære KFUMogKFUK venner; drop foundationen næste gang i shopper, og tag glæden ved livet med i stedet!

Dette lille indlæg, er fra Jonas Hejsels tur i toget, torsdag d. 18. Marts 2010. Jonas er nyeste medlem af Kristendomsudvalget.