Fra tid til anden diskuteres det, om der findes et helvede eller ej. Jeg tænker eksempelvis på, hvordan vi skal forstå en nytestamentlig lignelse som den om de fem tåbelige brudepiger, der som bekendt ender med at de tåbelige brudepiger, som ikke havde olie nok til deres lamper, ikke kommer ind til bryllupsfesten. Eller hvad med ham den uduelige tjener, der gravede sin talent ned i jorden, og derfor blev smidt ud i mørket, hvor der var gråd og tændersskæren? Er sådanne og andre lignelser et udtryk for, at der findes et evigt helvede, hvor nogle skal pines til evig tid?
For mig, giver det god mening, at vi i første omgang ser de to nævnte lignelser som fortællinger, der vil åbne vore øjne for, at vi ødsler livet bort, når vi ikke handler klogt eller ikke vil gøre brug af vore talenter.
Lignelserne folder sig dog først ud, når vi læser dem i lyset af, at ham, der fortalte dem, nu er ham, som sidder ved Guds højre hånd, hvorfra han og ingen anden skriftlærd skal komme at dømme levende og døde.
Om tre uger har vi Palmesøndag og dermed begynder vi også på påsken. Påskens fortælling om Jesu lidelse, død og opstandelse er udtryk for at Gud er trådt ind i vores verden. Ved sin Søn har Gud lagt fundamentet til det Guds rige, som han vil fuldende ved Sønnens dom over levende og døde. Tænk på en fortælling som den, hvor Jesus møder disciplen Peter ved Tiberias sø. Peter havde som bekendt forrådt Jesus tre gange. Han var løbet sin vej, da soldaterne kom efter Jesus. Peter havde handlet langt værre end de tåbelige brudepiger eller den dumme tjener, som havde gravet sin talent ned i jorden. Hvad gør Jesus? Han benåder Peter for hans forræderi og svigt.
Denne benådning af disciplen Peter bliver for mig til en en forudforkyndelse af den dom, som vi alle må håbe og tro på også skal blive vores.
Der kan være mange grunde til, at vi også indenfor troens verden griber til at true med bål og brand eller helvedes pine. Den hyppigste er nok afmægtighed. Men Gud er ikke afmægtig. Gud er almægtig. Jeg beder til, at Gud vil bruge sin almagt til at oprejse os mennesker, som ikke kan frelse os selv.
Hilsen Michael Markussen, medlem af forkyndelsesudvalget og sognepræst i Kolding
fredag den 12. marts 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar